VandCenter Syd Seniorklub ønsker dig velkommen i de pensioneredes rækker.
Vi ved, at for mange pensionister kan den første tid virke lidt overvældende med al den fritid. Man skal til at prioritere sin tid og vælge hvad man skal deltage i. Måske gamle interesser, som der nu bliver tid til at dyrke, og andre nye tiltag kan føjes til.
Når hverdagen melder sig er det vigtigt at holde gamle kontakter ved lige, blandt andet arbejdspladsen og de kolleger der også er pensionerede.
VCS-klubben har til formål at bevare denne kontakt til arbejdspladsen og mellem kolleger, der har haft ansættelse i Vandselskabet (tidl. Vandforsyningen og Spildevandsafdelingen, nu VandCenter Syd).
Klubbens medlemmer samt ægtefælle/ledsagere mødes 2-3 gange om året.
Vi tager på ture, nogle gange med fagligt indhold, andre gange er vi blot turister, som da vi var på udflugt det spændende museum ERNST.

Vi fik rundvisning og spændende fortællinger om hvordan livet havde formet sig for ERNST en søn af en rig sølvsmede fabrikant. Efterfølgende var vi nogle der fandt et sted hvor vi fik lidt at spise.
Vi samles til julefrokost på Vandværksvej omkring 1. december. I februar/marts holdes generalforsamling, hvor der er valg til bestyrelsen og hvor medlemmerne kommer med forslag til kommende aktiviteter. Her bestemmes også kontingentet for det kommende år. Det ligger i år på 300 kr.
Kunne du have lyst til at være med, så ring eller mail. til Irene. Du er selvfølgelig også velkommen til vores generalforsamling, men husk at tilmelde dig.
Har du en mail adr. vil vi meget gerne have den, så vi fremover kan maile til dig.
Venlig hilsen
David Cecil tlf. 40 20 56 90 famcecil78@gmail.com
Mogens Fallentin Hansen tlf. 51 97 66 90 mogensfallentin@gmail.com
Irene Krydsfeldt tlf. 22 13 89 25 i.krydsfeldt@hotmail.com